Velkommen til uddannelsen
E-Commerce & Digital Marketing
Det lærer du
Når du læser e-commerce og digital marketing på EK, får du det hele i ét: digital markedsføring, e-commerce, teknologi og forretning. Du lærer ved at gøre tingene i praksis, med virkelige cases, projekter og gruppearbejde, så du hurtigt kan bruge det, du lærer. Du behøver ikke have alle svarene fra start, for undervejs opbygger du både faglig viden og praktiske kompetencer, der åbner dørene til fx digital marketing, e-commerce, sociale medier og content.
På 5. semester får du mulighed for at prøve dine kompetencer af i virkeligheden gennem fem måneders praktik. Her bliver du en del af en virksomhed og arbejder med konkrete opgaver inden for e-commerce og digital marketing.
Du får både en kontaktperson i virksomheden og en vejleder fra EK, som kan hjælpe dig undervejs. Du skal selv søge din praktikplads, men EK’s netværk kan give dig inspiration til relevante virksomheder og muligheder.
På den måde får du erfaring med, hvordan det, du lærer på studiet, faktisk bruges i en rigtig virksomhed.
Har du lyst til at prøve kræfter med e-commerce og digital marketing i et andet land? Du har mulighed for at tage din praktik i udlandet og få international erfaring, samtidig med at du udvikler dine faglige og personlige kompetencer.
Praktikken foregår på samme måde som i Danmark, hvor du bliver en del af en virksomhed og arbejder med relevante opgaver. Du kan tage din SU med til udlandet og har også mulighed for at søge forskellige legater, afhængigt af hvilket land du vælger.
Gennem uddannelsen arbejder du med virkelige problemstillinger fra rigtige virksomheder. Det kan fx være virksomheder inden for e-commerce, digital marketing og andre digitale forretningsområder. På den måde får du erfaring med, hvordan dine kompetencer bruges i erhvervslivet.
Undervisningen veksler mellem teori, projektarbejde, cases og praktiske opgaver. Du arbejder blandt andet med webteknologi, data, digital marketing, content og kundeoplevelser. Mange af opgaverne tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger, så du lærer at omsætte teori til løsninger i praksis.

Studieliv
Studielivet handler om fællesskab, kreativitet og nye erfaringer. Du får mulighed for at udvikle dig og prøve dine idéer af.

Karrieremuligheder
Der er mange muligheder efter uddannelsen. Du får kompetencer inden for e-commerce, marketing og digitale løsninger.

Adgangskrav
Der er flere veje ind på uddannelsen. Adgangskravene afhænger af din baggrund, så tjek de aktuelle krav hos EK.
Studiets opbygning
Professionsbacheloruddannelsen i e-commerce og digital marketing er en 3 ¼-årig videregående uddannelse.

Semester 1 & 2
Grundlæggende forståelse for e-handel gennem arbejde med økonomi og forretningsdrift i en digital kontekst. Der arbejdes analytisk, teknologisk og strategisk med e-handel.
Semester 3 &4
Der arbejdes med webteknologi, digital marketing og marketingstrategi. Senere vælges der specialisering, der matcher dine professionelle ambitioner og interesser.
Semester 5 & 6
Praktik og valgfag.
Semester 7 Bachelorprojekt
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som giver mulighed for at levere konkrete løsninger og arbejde med reelle problemstillinger i branchen.
Mød de studerende
Nervøs for hvem du kommer til at studere med? Få et indblik i fællesskabet på ECM og se, hvem du kommer til at læse sammen med.

Rasmus, 22 år
Hvordan var din studiestart?
–“Den første uge var sammenrystning og lære campus at kende. Vi havde tidligt fri så der var god tid til at lære hinanden at kende efter også”

Shahida, 18 år
Hvad er det bedste ved uddannelsen?
– “Jeg synes, det er fedt, at dagene aldrig er helt ens, og at vi hele tiden får lov til at prøve nye ting”

Emma, 30 år
Hvorfor søgte du ECM?
– “Jeg interesserede mig for marketing og ville gerne have en uddannelse der kombinerede teori med udfordringer, der ses på arbejdsmarkedet. Det er der få uddannelser der tilbyder. “

Frederikke, 27 år
Hvad ser du frem til?
– “Jeg glæder mig til at starte praktik i en spændende virksomhed, hvor jeg kan bruge det jeg har lært på skolen, og få praktisk erfaring inden for e-commerce og marketing.”
Kom til åbent hus
2-5. november 2026:
Nansensgade 19, København K
Vil du have en fornemmelse af studielivet, møde undervisere og
høre, hvad du faktisk lærer på ECM uddannelsen? Så kom til åbent hus på EK d. 2-5 november 2026.


Kreative værksteder og labs på EK
På EK tilbyder vi en masse kreativt udstyr og værksteder, som du kan benytte som studerende.
I vores media lab kan du bl.a. arbejde med professionelt fotoudstyr, podcaststudie, printstudie og meget mere, som kan hjælpe dig fra idé til færdigt produkt.
Gå op på opdagelse i EK’s forskellige labs her.
Lyder dette som noget for dig?
Næste studiestart er sommeren 2027
Ansøgningsfrister
5. juni kl. 12.00 2027 kvote 1
5. marts kl. 12.00 2027 kvote 2








